KREAPIGERNE – Gribskov mødes i BLIK

Kreapigerne Gribskov mødes på BLIK – Græsted Bibliotek den første lørdag i februar, marts og april fra kl. 10.00-14.00. Det er vigtigt at melde til/fra, så følg gruppen på Facebook.

Her er mere info om, hvad gruppen går ud på:

Kreapigerne Gribskov er for alle kreative sjæle, der vil være kreative sammen, give hinanden inspiration og hjælpe hinanden med at komme igang.

Det er ikke nødvendigt, at man kommer hver gang eller er der hele tiden, men man skal have lyst til være kreativ og hjælpe hinanden.

Det er ikke et krav at du kan sy, strikke eller hækle, men har lyst til at lære!

Vi finder vores små eller store projekter frem af skuffen som vi har brug for hjælp til. Eller giver os selv det “spark bag i” der skal til for at vi kommer igang. Ideen er ikke, at der kommer en underviser, men at vi hjælper hinanden med det vi nu lige er i gang med, om det er en strikbluse, et par grydelapper eller en gallakjole.